Tekst: Efter W. v. Braun Melodi: Alice Tegnér
Mors lille Ole i skoven gik
roser på kinden og solskin i blik
Læberne små af blåbær er blå
bare her ej var så ensomt at gå.
Brummelibrum, hvem mon lusker der?
Hør, hvor det knager. En hund det vist er
Brunlig er pelsen, og Ole bli’r glad.
En kammerat – det var godt – se goddag.
Klapper så bjørnen med hænder små
rækker ham kurven:” Værsgo’, smag kun på”
Bjørnen han spiser skam alt, hvad der er.
“Hør du, jeg ser nok, du godt kan li’ bær”
Mor kom og så dem og gav et skrig
Bjørnen løb bort, nu er legen forbi.
“Å, hvorfor skræmte du bort – mor – min ven?”
Sig dig til ham, han skal komme igen.
